Udfasning af gas truer tung industri

De energiintensive virksomheder i Danmark, der beskæftiger 40.000 ansatte, frygter at blive sorteper, når husstande i fremtiden får forbud mod at bruge gas i opvarmningen. De vil i stedet have gasnettet aktiveret i den grønne omstilling via biogas og ny lagringsløsninger for el.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vækstudsigterne for den energi-intensive industri er ikke bare truet af høje PSO-afgifter, der går til støtte af vedvarende energi. Sektoren, der beskæftiger 40.000 og omsætter for over 90 mia. kr., frygter nu også, at forsyningen med naturgas bliver dyrere og svækker de energiintensive virksomheders konkurrenceevne.

Årsagen er, at opvarmning af huse med naturgas skal udfases i 2035 som led i den grønne omstilling, der er besluttet i energiforliget fra 2012. Derved mindskes brugen af naturgasnettet, der fremover i værste fald kun vil blive anvendt af industrivirksomhederne, der så må bære alle omkostningerne ved nettets drift.

»Naturgasnettet er en vigtig del af energiforsyningen til mange danske virksomheder. Det bør stadig bruges – også til transport af f.eks. grønne gasser som biogas,« siger klimachef i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer, Søren Korsholm.

Han bakkes op af cheføkonom i Danish Crown-slagteriet Karl Christian Møller, der peger på, at det danske storslagteri bruger naturgas i en stor del af sin produktion – bl.a. i slagteriernes svideovne.

En anden stor naturgasforbruger, fiskemelsfabrikken FF-Skagen, har den samme oplevelse.

Urentable investeringer

Energistyrelsen har i en rapport for nylig peget på, at det er teknisk muligt at konvertere industriens gasforbrug til brændstoffer, der ikke er fossile. Det vil dog koste industrien mellem 19 og 28 mia. kr. i nye investeringer, som industrien ifølge Søren Korsholm næppe har mulighed for at gøre rentable.

Han argumenterer i stedet for at udvikle gasnettet og på sigt gøre det til transportør af grønne gasser som biogas. Problemet lige nu er, at biogas er ca. tre gange så dyr at producere som naturgas.

I CO2-regnskabet har biogassen en række fordele frem for naturgas, der dog CO2-mæssigt er langt mindre skadeligt end f. eks. kul. På sigt vil det også være muligt at konvertere vindstrøm til gas og dermed lagre det.

Naturgasnettet er ca. 35 år gammelt og efterhånden fuldt ud afskrevet. Men derfor vil det samfundsmæssigt alligevel blive dyrt at nedlægge det.

Som alternativ til vindmøller og solceller, der ikke producerer, når det er vindstille eller overskyet, er man nødt til at have en backup-kapacitet af energi. Her er gassystemet en oplagt mulighed. Det mener ikke alene de energitunge virksomheder, men også fagforeninger som 3F, NNF og Dansk Metal.

De peger endda på, at man kan udvide nettet til f.eks. Lolland-Falster, hvor det i dag ikke er muligt at distribuere gas. Det ville være en fordel for landdelens to store sukkerfabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov, der ejes af Nordic Sugar, en tysk koncern. Disse fabrikker er i dag henvist til at bruge dyr olie i deres produktion. En udvidelse forudsætter dog, at også andre virksomheder og husstande i området vil kunne tilsluttes.