Udbyttemilliarder vælter ned over aktionærerne i Danmarks største virksomheder

Det har været et mildt sagt blandet år for de store danske virksomheder i eliteindekset C25. Store overskud og store underskud. Nogle selskaber er gavmilde med, hvad de betaler til deres ejere. Andre er mere nærige. Berlingske giver her en status på Danmarks erhvervselite.

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, kunne præstere det største danske virksomhedsoverskud i 2023. Men Mærsk har fortsat danmarksrekorden.  Niels Ahlmann Olesen

Regnskabssæsonen for de store danske virksomheder er nu forbi for denne gang. Det har trukket store overskrifter, når C25-selskaber præsenterer store overskud og underskud. Når analytikerne bliver taget på sengen og sender en aktie i vejret – eller i hullet – oven på regnskabsaflæggelsen.

Mens bankerne og Novo Nordisk kunne præsentere historiske resultater, måtte andre sande, at de seneste års medvind blev vendt til modvind i 2023.