Udbredt skuffelse over Hedegaards klimaløsning

Den såkaldte backloading var ved sin introduktion i begyndelsen af året både elsket og hadet. Ultimativt har den dog ikke medført prisstigninger, og det er flere aktører skuffede over. Klimakommissær Connie Hedegaard selv er klar med nye tiltag.

Mens andre politikere udtrykker skuffelse over effekten af backloading-programmerne, erklærer klimakommissær Connie Hedegaard sig tilfreds med at have undgået et kollaps. Foto: Olivier Hoslet/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der blev skreget i de dage i Bruxelles. Flere partier i parlamentet skreg på en redning af klimaet, store industriorganisationer skreg om drab på væksten, og Vestas, Grundfos, Danfoss og DONG skreg i kor tilbage til industrien, at man ikke støttede dem. Alt skrigeriet skyldtes én ting: Backloading.

I et forsøg på at give hjertemassage til en underdrejet CO2-kvotepris foreslog den danske klimakommissær Connie Hede-gaard, at man trak 900 millioner kvoter ud af handlen, og fra flere sider var forventningen, at det ville give prisen for at udlede CO2 et godt nøk opad.

Det er bare ikke sket. Prisen for en CO2-kvote ligger stort set på det samme niveau, som da backloading blev introduceret. Det huer hverken Socialdemokraterne eller de Radikale.

»Det er skidt, at prisen er så lav. Jeg tror, det var alles forhåbning, at backloading havde virket. Det har bare ikke slået tilstrækkeligt til,« siger Morten Helveg Petersen (R).

Den radikale parlamentarikers holdning deles af parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S).

»Jeg troede faktisk på det. Det var et bud på en måde at komme et skridt videre på, men vi må konstatere, at det er ikke der, vi er,« siger hun.

Kommissær på grillen

CO2-kvoterne blev introduceret tilbage i 2005 og er blevet revurderet flere gange.

Kvotesystemet er EUs måde at give virksomhederne et incitament til at udlede mindre CO2 og investere i grønne løsninger. En kvote giver køberen retten til at udlede et ton CO2. Da kvotepriserne var på sit højeste, blev de handlet for over 25 euro stykket. Siden da er prisen faldet til omkring seks euro.

»En del af årsagen er selvfølgelig, at den økonomiske aktivitet i EU har været relativt lav. Og det betyder, at efterspørgslen på kvoter ikke har været voldsomt stor. En anden grund er, at mange virksomheder har haft relativt let ved at omstille deres produktion til energivenlig produktion,« siger Per Andersen, der er lektor ved SDU og ekspert i kvoter og miljøaftaler.

Den lave CO2-pris er en torn i øjet på flere partier i parlamentet, og såvel Christel Schaldemose som Morten Helveg Petersen forventer, at det bliver hovedemnet, når Miguel Arias Cañete, der er udpeget til at efterfølge Connie Hedegaard på posten som klimakommissær, onsdag skal i høring foran parlamentet.

»Jeg er spændt på at høre Miguel Arias Cañete og hans udlægning af sagen,« siger Morten Helveg Petersen.

»Buen er spændt i forhold til de indledende diskussioner med Cañete i morgen. Jeg er i hvert fald spændt på, om han vil gøre noget godt og positivt for klimaet.«

Industrien og de grønne på samme hold

Om Miguel Cañete ender med at gøre noget godt for miljøet, kan meget vel afhænge af den nuværende kommission. Herfra har man allerede spillet ud med en plan, der skal sikre en regulering af CO2-markedet, således at man trækker kvoter ud af systemet, når der ikke er efterspørgsel på dem og sætter dem ind igen, når efterspørgslen er tilbage.

I Dansk Energi håber man, at udspillet kan blive den egentlige løsning.

»CO2-kvotesystemet er hovedinstrumentet i den grønne omstilling, men problemet er bare, at det slet ikke virker, som det er nu. Vi mener heller ikke, at backloading har virket. Det var en step stone til en videre strukturel ændring af hele systemet, og kommissionen er kommet med et forslag til introduktion af markedsreserver, og vi støtter det forslag, men med en langt hurtigere udrulning end det, som kommissionen foreslår,« siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, og han får støtte fra Dansk Industri (DI).

»Det ligger mig meget på sinde, at vi får lavet en reform af CO2-markedet, så vi kan sikre langsigtede investeringer fremadrettet i den vedvarende energi. Kommissionen har spillet ud med en stabiliseringsreserve, og det udspil hilser vi velkommen,« siger energipolitisk chef i DI Troels Ranis.

Hedegaard: Vi undgik kollaps

Den danske klimakommissær Connie Hedegaard sagde efter vedtagelsen af backloading-programmerne, at prisen på en kvote ville lægge sig »omkring fem euro, måske endda højere«.

Den forudsætning har hun ramt næsten perfekt, og derfor er hun ikke så skuffet over resultatet af backloading som de Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Energi:

»For det første: Uden handling risikerede vi et egentligt kollaps og nær nul-priser, men det har vi trods alt undgået med indgrebet,« skriver hun i en e-mail til Berlingske.

»Endelig er den relativt lave kvotepris ikke så overraskende, eftersom backloading kun er en midlertidig løsning. Markedet ser forståeligt nok frem til de mere permanente løsninger på det ubalanceproblem, som krisen har skabt.«