Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skriver den britiske avis The Telegraph.
Det kontroversielle firma opererer i 450 byer verden over og har skabt politisk debat og raseri i taxaindustrien grundet undvigelse af de sædvanlige taxareguleringer og licenser. Med introduktionen af en førerløs bil vil Uber kunne undvige disse kontroverser og de mere end 70 retssager i mod dem, skriver avisen.
Den San Francisco-baserede virksomhed begrunder selv udviklingen med øje for at øge sikkerheden.
- Selvkørende biler har potentiale til at redde millioner af liv og forbedre livskvaliteten for mennesker verden over. 1,3 mio. mennesker dør hvert år i biluheld, og 94 pct. af disse involverer menneskelige fejl, skriver Uber på dets blog og tilføjer, at selvkørende biler er en del af dets mission om at gøre transport ligeså tilgængeligt og pålideligt som løbende vand.
Udviklingen skaber mere uro i taxaindustrien, som har udsigt til endnu mere konkurrence, skulle det lykkedes Uber at sno sig udenom sine juridiske problemer, når teknologien implementeres.