Uber kan værdisættes til 62 mia. dollar

Foto: LUKAS COCH.
Læs mere
Fold sammen

Ifølge Bloomberg vil taxaselskabet Uber stige i værdi til godt 62,5 mia. dollar, når selskabet udvider sin forretningsmodel. Ekspansionen skal iværksættes globalt og omfatte mere end blot transport af enkelte individer. Selskabet har forsøgt sig med mad- og pakkelevering i en række byer samt forsket i selvkørende biler.

Det skriver avisen The Telegraph.

Ubers planer for fremtiden har vækket både Tiger Global Management og T. Rowe Prices, der begge har investeret massivt i Uber, interesse.

Ifølge talspersoner, der er bekendte med Ubers forretning, har taxaselskabet siden den blev lanceret for fem år siden tjent mere end 10 mia. dollar. På globalt plan har Uber genereret et overskud i mere end 80 byer, og antallet af kørsler i USA er steget med 250 pct. i år sammenlignet med samme periode sidste år, skriver avisen.