Tjenesten er allerede blevet gjort forbudt i den britiske hovedstad London, mens Ubers tilladelse i den skotske hovedstad Edinburgh og Englands næststørste by, Birmingham, udløber til næste år.
Forbuddet er blevet mødt med begejstring fra blandt andet taxa-chaufførernes fagforening i York.
»Vi har intet imod fair konkurrence, men Uber er ikke en fair spiller på det britiske transportmarked,« siger Saf Din, formand for York Hackney Drivers Carriage Association til The Independent.
Forbuddet kommer, samtidig med at firmaet Lyft, der er en af Ubers største konkurrenter, har annonceret, at det åbner sin første afdeling uden for USA.
Der er dog også lyspunkter for Uber, da den britiske by Sheffield har valgt at ophæve sin suspendering af kørselstjenestens tilladelse.