Uber-Facebookstrid ender i gråzone

På Facebook lægger vrede taxichauffører billeder op af biler og nummerplader, som de mener tilhører Uber-chauffører. Det er uklart, om de bevæger sig på kanten af loven, mener Datatilsynet.

Foto: KAI PFAFFENBACH

»Jeg kan ikke generelt sige noget om, hvorvidt det er lovligt eller ulovligt, at folk offentliggør oplysninger om Uber-chauffører. Det afhænger af, hvilke oplysninger der er tale om, og Datatilsynet vil tage helt konkret stilling til det, hvis der lander en sag på vores bord,«

Sådan siger Maiken Christensen, der er chefkonsulent hos Datatilsynet, da Berlingske spørger til, om det er ulovligt at offentliggøre billeder af biler og nummerplader som ifølge taxachauffører, tilhører Uber-chauffører.

I de to modstridende Facebookgrupper er tonen ikke just pæn. På den ene side står ’UBER FAKTA’, som er en gruppe for modstandere af Uber - primært taxi- og limousinechauffører, og på den anden side er ’Taxa Fakta’, der er tilhængere af Uber. Mellem grupperne flyver beskyldninger om, at den ene gruppe gør noget ulovligt, men de bliver overdøvet af, at den anden gruppe retter samme kritik.

Taxivognmand hos TaxiNord Thomas Wiigh Larsen støtter op om UBER FAKTA, og mener ikke, at siden gør noget ulovligt.

»Det er en balancegrænse, vi går på, når vi lægger billeder og nummerpladeoplysninger ud offentligt på Facebook. Men vi gør det for at samle bevismateriale, der bliver sendt til skat, politi og anklagemyndigheder,« fortæller han.

Manden bag den modstridende gruppe - Taxa Fakta - er selv Uber-chauffør. Foruden at være Uber-chauffør, er han jurist, og han mener - modsat UBER FAKTA - at gruppen holder til på den forkerte side af loven.

»Det er forbrudt at registrere folk med tilhørsforhold. Det er uanset, om de arbejder for Uber, om de er muslimer eller rødhårede. Der er jo heller ikke hjemmesider, hvor man kan slå alle jøder op,« forklarer administratoren af Taxa Fakta. Han ønsker at være anonym, da han – ifølge eget udsagn - så sent som i morges blev truet af taxichauffører.

»En systematisk privat registrering af folk, i et register som Datatilsynet ikke har godkendt, er - efter min bedste vurdering – forbudt,« siger han.

Datatilsynet melder i mellemtiden ikke lige så klart ud, når det kommer til lovgivningen. Det er en konkret afvejning, når de skal vurdere, hvorvidt nogen gør noget kriminelt. Der er som sådan ikke nogle bestemte retningslinjer, man som borger kan følge, men Datatilsynet kigger på nogle bestemte ting, når der skal fældes dom.

»Ved Datatilsynets behandling af sager kommer det an på en konkret vurdering af bl.a. formålet med registreringen, og hvilke oplysninger der er tale om, herunder om det er følsomme oplysninger om f.eks. politisk tilhørsforhold. Det vil også kunne have betydning, om oplysningerne allerede er offentliggjort, og om den registrerede har givet sit samtykke til registreringen,« forklarer Maiken Christensen og tilføjer:

»Generelt er det sådan, at når vi snakker offentliggørelse af personoplysninger på internettet, må man ind i en afvejning af retten til privatliv på den ene side og retten til at ytre sig på den anden. Det beror på en konkret vurdering af, hvad der vejer tungest i det enkelte tilfælde.«

TV: Taxi-talsmand om Uber: "Jeg frygter, at nogen tager loven i egen hånd"