Tysklands største slagteri overtager Tican

Jubel i slagteriselskabet Tican, som omkring årsskiftet ventes at blive overtaget af Tysklands største slagterikoncern, Tønnies. Dermed får Danish Crown en lang næse.

Flaget er hejst hos Danmarks næststørste slagteri Tican, der nu er sikret overlevelse under en ny kapital stærk ejer. Fold sammen
Læs mere
Foto: HENNING BAGGER

Danmarks næststørste slagteri, Tican, vil blive overtaget af Tysklands største slagteri, Tønnies.

Dermed er Ticans overlevelse sikret under en ny kapitalstærk ejer. Og der er jubel i Tican over løsningen.

»Jeg er rigtig glad for, at vi kan annoncere det, efter at vi desværre ikke kunne få lov til at fusionere med Danish Crown,« siger bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen fra Tican.

Han venter, at den endelige aftale mellem Tican og Tønnies er på plads omkring nytår. Her skal opkøbet også være på plads, mens Jens Jørgen Henriksen venter ingen problemer med Konkurrencestyrelsen.

Planen er. at Tican bliver overtaget af Tønnies ved årsskiftet.

Dermed får slagterigiganten Danish Crown - som har haft store forhåbninger om at opsluge Tican, sætte sig på både topledelsen og bestyrelsen i det nye fælles selskab - en lang næse.

Tican har netop lavet en rammeaftale med Tønnies, der har et slagteri i Brørup i Sydjylland.

Tønnies aftale med Tican er dagens overraskelse i fødevarebranchen efter meddelsen om, at Ticans planlagte fusion med Danish Crown er faldet til jorden. Årsagen er, at Konkurrencestyrelsen ikke kunne godkende fusionen.

Mens Tican med hovedsæde i Thisted hver uge slagter 37.000-38.000 svin, slagter Tønnies i Brørup omkring 30.000 om ugen.

TV: Tabt fusion er kun et bump på vejen for Danish Crown