Tyskland: Industriproduktionen i uventet fald

Foto: FABIAN BIMMER. Den tyske industriproduktion faldt 1,4 pct. i juni i forhold til maj.
Læs mere
Fold sammen

Den tyske industriproduktion faldt 1,4 pct. i juni i forhold til maj. Dermed udviklede industriproduktionen sig værre end ventet, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en produktionsfremgang på 0,3 pct.

På årsbasis var der tale om en stigning på 0,6 pct. i juni, hvilket var en negativ overraskelse i forhold til den forventede fremgang på 2,2 pct. ifølge Bloombergs estimat.

Tallene for maj blev dog oprevideret en anelse til stigninger på henholdsvis 0,2 pct. på månedsbasis og 2,4 pct. på årsbasis. Der var i første omgang rapporteret nulvækst på månedsbasis og et løft på 2,1 pct. mod maj 2014.