Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Salget faldt 2 pct. i det første tre måneder af i år til 17,5 mio. hl. De tyske bryggerier eksporterede 6 pct. mere til EU-lande, mens eksporten til tredjelande steg 16,2 pct.
Carlsberg er primært repræsenteret i den nordlige del af Tyskland. Det er ikke et særligt lukrativt marked.
I begyndelsen af april kom det frem, at Carlsberg overvejer at sælge sine tyske aktiviteter, der tæller mærkerne Holsten og Astra. Det skrev Financial Times Deutschland på baggrund af et interview med Carlsbergs koncernchef Jørgen Buhl-Rasmussen.
- Vi er altid på udkig efter muligheder i Tyskland, og der kan være alle mulige muligheder. Tyskland er ikke vores mest attraktive marked. Vi kommer helt sikkert ikke til at fremme markedskoncentrationen der, sagde Jørgen Buhl Rasmussen i interviewet.
Carlsberg overtog i 2004 Tysklands fjerdestørste bryggeri, Holsten-Gruppen. Ifølge Financial Times Deutschland er gruppen siden skrumpet ganske betragteligt, og i dag sidder Carlsberg på under fem pct. af det tyske ølmarked.
Hidtil har meldingen fra Carlsbergs tyske chef Frank Massen ifølge avisen blot været, at man søgte en samarbejdspartner til Holsten og Astra.