Tysk iPad-konkurrent skifter pludselig navn

Har Apple en finger med i spillet?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Den ambitiøse tyske iPad-konkurrent har i længere tid haft navnet WePad, men da firmaet i sidste uge gjorde det muligt at forudbestille  produktet, havde det pludelig skiftet navn.

Den tyske tavle-pc har nu fået navnet WeTab.

Det har straks fået rygterne til at rumstere. Mange mener, at navneskiftet skyldes pres fra Apple, der kunne hævde, at navnet WePad minder for meget om iPad.

Da Apples mp3-afspiller iPod'en blev populær begyndte Apple også at presse mange andre firmaer til at skifte navne, hvis de brugte pod i deres firma- eller produktnavn. For eksempel en stander med navnet Podium.
Men ifølge firmaet Neofonie, der producerer WeTab, så er det nye navn ikke fremtvunget af Apple. Tyskerne forklarer, at navneskiftet er deres egen idé, og at det skyldes ønsket om at adskille sig fra andre produkter på markedet.

Da Neofonie oplyste prisen på WeTab/WePad, var mange også skuffede over, at den tyske computer ikke afskiller sig mere på prisen i forhold til Apples iPad. Men nu skal det vise sig, om et navneskift kan give tyskerne mere opmærksomhed. Den billigste WeTab (16GB WiFi) koster cirka 3350 kroner.