Tysk cementkæmpe skuffer en anelse men fastholder forventninger

Heidelbergcement, der er en af verdens ledende cementproducenter og tidligere har købt udstyr af danske FLSmidth, fastholder forventningerne til hele 2017 efter et lidt skuffende andet kvartal.

Heidelbergcement fastholder forventningerne til hele 2017.
Læs mere
Fold sammen

Heidelbergcement, der er en af verdens ledende cementproducenter og tidligere har købt udstyr af danske FLSmidth, fastholder forventningerne til hele 2017 efter et lidt skuffende andet kvartal.

Omsætningen i årets andet kvartal endte på 4,61 mia. euro mod analytikernes estimat på 4,65 mia. euro ifølge Bloomberg News, mens driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger (EBITDA) sluttede på 964 mio. euro mod ventet 977 mio. euro.

Ifølge den tyske cementgigant var kvartalets indtjening negativt påvirket af blandt andet færre arbejdsdage og dårligt vejr.

For hele 2017 venter Heidelbergcement fortsat en moderat vækst i omsætningen og en midt-etcifret til tocifret procentuel vækst i indtjeningen.

Aktien i Heidelbergcement faldt på børsen i Frankfurt mandag 0,1 pct. til 83,82 euro.