Den tyske bilkæmpe Volkswagen kunne for andet kvartal af regnskabsåret præsentere et driftsresultat renset for poster af engangskarakter, som var 4,3 pct. højere end det gennemsnitlige analytikerestimat.
Bilkoncernen landede således et ordinært driftsresultat på 5,13 mia. euro. Til sammenligning havde analytikerne ventet et resultat på 4,92 mia. euro ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.
Omsætningen lød for perioden på 65,2 mia. euro mod en forventning om 62,15 mia. euro.
Med torsdagens regnskab bekræfter Volkswagen, at det stadig ser leveringen af biler i indeværende år »let højere«.
/ritzau/FINANS
Del: