Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er næsten 30 mio. lira eller 71 mio. kr. mindre, end det analytikerne havde forventet ifølge Bloomberg News. Og i forhold til overskuddet i andet kvartal 2014, er der tale om et fald på over 45 pct.
Samtidig er der et fald i volumen i kvartalet på 6,2 pct. i forhold til andet kvartal sidste år.
- Ser man bort fra Ukraine, har vi konsolideret omsætningen, mens resultatet af den primær drift voksede i forhold til første halvår 2014, siger Damian Gammell, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør i Anadolu Efes, i regnskabet.
Resultatet af den primære drift lå i halvåret til en vækst på 0,1 pct. Men ser man på andet kvartal, faldt EBIT med 10,1 pct. til 488,8 mio. lira.
Mens det tyrkiske bryggeri tidligere har set meget pessimistisk på det russiske marked, hvor danske Carlsberg er markedsleder, lyder der nu nye toner. Faktisk har første halvår af 2015 været bedre end forventet.
- Vi forventer fortsat nedgang på det russiske ølmarked. Og på trods af en mulig opjustering i vores forventninger til Rusland , vil 2015 stadig være endnu et hårdt år i vores internationale øl - operationer, der vil blive udfordret af makroøkonomiske og politiske faktorer, skriver bryggeriet.
- Som følge heraf forventes vores samlede ølvolumen for 2015 at falde, primært drevet af lavere mængder i de internationale operationer, især i Ukraine, står der i regnskabet.
Efes ' eksponering mod det russiske marked betyder, at bryggeriet blandt andet er hårdt ramt af den svage rubel.
Det tyrkiske bryggeri driver femten bryggerier - fire på hjemmemarkedet i Tyrkiet, seks i Rusland og fem på øvrige markeder.