Twitter overvejer at droppe aktiemarkedet

Det sociale medie Twitter kan potentielt vinke farvel til aktiemarkedet og i stedet konvertere til en kooperativ virksomhedsform. Det skriver Financial Times.

Foto: KACPER PEMPEL. Arkivfoto. Det sociale medie Twitter kan potentielt vinke farvel til aktiemarkedet og i stedet konvertere til en kooperativ virksomhedsform
Læs mere
Fold sammen

Flere investorer har i hvert fald luftet idéen om et brugerejet selskab med henblik på at undgå presset fra Wall Street mod resultater på den korte bane.

- Vi vil have, at selskabet skal overveje at afstemme dets fremtid med de personer, hvis deltagelse gør det værdifuldt: Brugerne, siger aktionærerne Steffen Sauertei og Jim McRitchie til Financial Times.

Twitters ledelse har dog bedt det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission, om lov til at holde forslaget fra selskabets generalforsamling, da det bruger for upræcist sprog. I midlertid har forslaget dog opnået udbredt støtte blandt mediets brugere.

Twitters aktie er faldet med en tredjedel siden selskabets børsnotering i november 2013, da investorer har mistet håbet om at nå Facebooks størrelse. Twitter har 313 mio. aktive månedlige brugere, mens Facebook har hele 1,9 mia., skriver Financial Times.