Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Angrebet påvirker i første omgang det østlige USA og kunder i denne region,« skriver selskabet på sin hjemmeside.
Dyn er en af de store domæneleverandører i USA. Angrebet mod virksomheden betød, at mange amerikanere på østkysten forgæves forsøgte at høre musik på Spotify eller se film på Netflix natten til fredag dansk tid.
Flere hundrede nettjenester som Amazon, eBay og The New York Times, der har millioner af kunder, var nede på grund af angrebet.
Det skriver avisen The Financial Times, der også selv har været ramt af cyberangrebet.
Dyn er et firma, der "oversætter" de forståelige navne på hjemmesider til de tekniske ip-adresser, der består af talkoder.
»Uden det er vi alle nødt til at skrive numre ind i webbrowseren i stedet for navne på hjemmesider,« siger sikkerhedsresearcher Graham Cluley til Financial Times.
Dyn er et af de største firmaer af den type. Driftsstoppet betød, at virksomhedens kunder ikke kunne indlæse deres hjemmesider.
Det var et såkaldt DDoS-angreb, der går ud på at overbelaste adgangen til et netsted i så stort omfang, at netstedet bliver utilgængeligt.
Roland Dobbins, der er chefingeniør ved it-sikkerhedsfirmaet Arbor Networks, siger til nyhedsbureauet AFP, at angreb som dette er en konstant fare på internettet.
»Det er som en kombination af det vilde vesten, Normandiet og Ardenneroffensiven hver dag«, siger han.
Han tilføjer, at angrebet var veludført, men at det ikke betyder, at angriberne har haft mange ressourcer til rådighed.
Dyn oplyser, at angrebet ramte omkring klokken 13 dansk tid. Alt fungerede normalt igen efter to timer.