Twitter-chef går af

Manden, der indførte annoncer på netværkstjenesten, sætter sig i direktørstolen.

Twitter-medstifter Evan Williams træder tilbage som topchef. Arkivfoto: Robert Galbraith, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Topchefen for Twitter - en slags SMS-beskedtjeneste på Internet - forlader sin post for at forsøge på anden vis at bidrage til at skaffe en bedre forretning.

Evan Williams var medstifter af Twitter, som nu får den daglige driftsleder, Dick Costolo, som ny topchef. Han vil straks lægge sit fokus på produktstrategien.

Solgte til Google

Dick Costolo kom til Twitter i september 2009. Han solgte i 2007 sit internetfirma FeedBurner til netgiganten Google. Det er Dick Costolo, som har stået for indførelsen af annoncer på Twitter, hvor man kan skrive korte beskeder og publicere dem direkte på nettet fra enhver PC, mobiltelefon eller andet udstyr med netforbindelse.

Ifølge Evan Williams har Twitter i dag flere end 165 millioner registrerede brugere i forhold til de omkring tre millioner, end da han blev øverste chef for to år siden. I samme periode er antallet af ansatte vokset fra 20 til 300.

Evan Williams tog selv over efter Jack Dorsey i 2007.