Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nu er den gal igen. Ikke nok med, at Volkswagen har ført forbrugere bag lyset ved at installere software, der er udviklet til, at bilerne med dieselmotorer skal vise sig bedre, end de egentlig er, når de bliver testet, kommer regningen muligvis til at ende hos indehaverne af VW-biler.
91.927 danske VW-biler har det omtalte snydesoftware installeret, og det skal med al sandsynlighed fjernes næste år, skriver Finans.dk. Det kan dog få den uheldige bivirkning, at bilerne derefter vil køre mindre på literen.
Når snydesoftwaren bliver fjernet fra bilerne, kan det forringe bilernes ydeevne, samtidig med at det kan have negativ indflydelse på brændstoføkonomien, viser en ny undersøgelse fra Consumer Report.
»Hvis bilerne generelt kører kortere på literen, mener vi, at bilejere har krav på kompensation, fordi der er tale om en direkte meromkostning. Men der er en bagatelgrænse – 0,1 kilometer kortere på literen er ikke nok. Og brændstoføkonomi er i forvejen svær at vurdere, fordi der er forskelle i kørestil,« siger Juridisk chef i Forenede Danske Motorejere, FDM, Per Alkestrup.
Før- og efter-målinger af bilernes ydeevne kan – ifølge FDM - være en mulighed, når de skal konstatere, om bilerne præsterer dårligere efter, at snydesoftwaren er fjernet.