TV-stationer forgyldes af præsidentvalg

I USA gnider TV-cheferne sig i hænderne. Reklamespots for de amerikanske præsidentkandidaterne forgylder nemlig i øjeblikket de regionale TV-stationer.

Barack Obama, Hillary Clinton og alle deres konkurrenter i kapløbet om at blive USAs næste præsident, er i øjeblikket med til at skabe gyldne tider for TV-stationerne i Iowa og New Hampshire.

Det er nemlig her, de første valg om nomineringen af præsidentkandidaterne skal foregå. Derfor er det altafgørende at være synlig i medielandskabet, og der skal dollar til.

Indtil videre har det samlede felt af præsidentkandidater brugt 17 mio. dollar i Iowa og 7,6 mio. dollar i New Hampshire på TV-reklamer.

Barack Obamas præsidentkampagne har købt 8.494 reklamespots i Iowa. Hillary Clinton har til sammenligning købt 6.260 pladser i sendefladen. Det skriver bloomberg.com.