Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Philips, LG Electronics, Samsung og tre andre elektronikvirksomheder er ifølge nyhedsbureauet Reuters samlet idømt bøder på omtrent 11 mia. kr. Det sker, fordi selskaberne igennem næsten et årti har haft ulovlige prisaftaler på billedrør til brug i tv og computerskærme.
Den største bøde tilfalder Philips og er på 313,4 mio. euro, eller godt 2,3 mia. kr. LG Electronics følger lige efter med en bøde på 2,2 mia. kr. Desuden er Panasonic og Samsung idømt bøder med ti cifre og skal henholdsvis betale 1,2 mia. kr. og 1,1 mia. kr.
Afgørelsen omhandler to karteller - et for tv og et for computerskærme - der opererede i perioden 1996 til 2006. De ulovlige prisaftaler blev indgået på såkaldt "grønne møder," hvor virksomhedslederne tit sluttede af med en runde golf.
- Billedrørskartellerne er lærebogseksempler på karteller. De omfatter den værste form for konkurrencebegrænsende adfærd og er strengt forbudte for selskaber, der gør forretning i Europa, siger konkurrencekommissær Joaquin Almunia ifølge en meddelelse.
Han vurderer, at prisaftalerne har kostet forbrugerne dyrt, da billedrørene typisk har udgjort 50-70 pct. af prisen på en skærm.
Aktiemarkedet tager bøderne med ophøjet ro. Aktien i Philips falder 0,4 pct.