TV 2: Vi havde forventet at tabe seere

TV 2 taber styrke på annoncemarkedet men vinder på brugerbetalingen.

Springet fra 100 procent reklamefinansieret kanal til betalingskanal har kostet seere for TV 2. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Bohr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seerne zapper henover TV 2 i foråret, viser de seneste opgørelser. Faktisk i så høj grad, at TV-stationen har tabt sin suveræne status på annoncemarkedet. Vil man nå de kommercielt interessante seere udgør SBS TV og Viasat nemlig nu tilsammen TV 2s niveau, og dermed kan man nu planlægge annoncekampagner uden at benytte den fynske station.

"Det var forventet, at vi ville miste seere, når vi overgik til betalingskanal. Nogle seere valgt os fra, og andre får et større udbud, fordi SBS' kanaler også er med i den lille Boxer-pakke (en TV-distributør, red.). Så vi har kalkuleret med, at nogle husstande ville falde fra," siger TV 2s kommercielle direktør, Flemming Rasmussen.



I går tilbage, samtidig med at de andre kommercielle kanaler går så meget frem, at de nu tilsammen kan matche jeres reklamedækning. Det betyder jo, at jeres position er svækket, ikke?
"Jo, det kan man godt sige, men der er stadig langt ned til Viasat og SBS. Konkurrencen er blevet hårdere, men jeg tror ikke, at seerfaldet er en tendens. Det er et spørgsmål om, at det skifter i dette kvartal på grund af, at vi er blevet en betalingskanal. Og set over hele året, forventer jeg ikke yderligere fald." I har sænket annoncepriserne, men I tjener omkring 200 millioner kroner på brugerbetalingen, så alt i alt er det vel stadig en fin forretning for jer?"Det er det bestemt. Det afgørende for os har været at blive mindre afhængige af annoncerne. Før var TV 2 den eneste kanal, der var 100 procent annoncefinansieret. Og det har været vigtigt for os at få en forretningsmodel, der er mindre konjunkturfølsom. Også selvom den afledte effekt er, at vi mister lidt af vores share."

Men hvad med på sigt? Skal I kæmpe hårdere for at fastholde jeres annoncører?

"Vi skal gøre os lækre over for annoncørerne hver eneste dag. Det ændrer det her ikke noget på. Annoncemarkedet er presset for tiden, så der skal kæmpes. Ingen medier i dag kan læne sig tilbage og vente på kunderne. Det afgørende er, at vi stadig har et godt kommercielt produkt, selvom vores konkurrenter kommer lidt mere til fadet."

Ugentlig reklamedækning af et minuts reklame


Forklaring: Grafen viser for hvor mange procent af TV-seerne, annoncørerne når med et minuts reklame. Kilde: SBS TV