TV 2 Radio vokser uden værter

Selvom værterne er blevet fyret, vokser lyttertallene for TV 2 Radio. De seneste målinger fra Gallup viser, at TV 2 Radios lyttertal for danskere mellem 12 og 50 år i sidste uge ramte det højeste niveau i ni uger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stemmerne på TV 2s radiofrekvens forsvandt i tirsdags, dagen efter beslutningen om at trække stikket til den omblæste radiostation. Siden har et lille nødberedskab spillet musik på radiokanalen.

TV 2 Radio sad i sidste ude på 7 procent af radiolytningen i aldersgruppen 12-50, mens dækningen voksede fra 986.000 til 1,2 mio - det højeste niveau i 11 uger.

Udviklingen kan skyldes at lytterne er glade for at slippe for TV 2 Radios værter, men mere sandsynligt er det nok, at den meget opmærksomhed omkring radioen i sidste uge har fået flere til at lytte med.

TV 2 Radio lukker som landets fjerdestørste radiostation efter P3, P4 og Radio 100 FM.

TV 2 Radio kører dog videre i nødberedskab de kommende måneder, inden SBS Radio efter planen overtager frekvensen med et nyt radioselskab. Et selskab, som TV 2 vil have en minoritetsandel i mod til gengæld at betale koncessionsafgiften på 23 mio. kr. om året frem til 2014.