Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det konkrete indhold af aftalen er endnu ukendt, men et oplagt bud er, at TV 2 skal leverere nyhederne og SBS musikken til radiokanalen.
Hvad det nye samarbejde kommer til at betyder for medarbejderne på TV 2 Radio er også uklart. Ekstra Bladet skriver på sin hjemmeside, at samtlige medarbejder vil blive opsagt.
Ud over radiokanalen The Voice står SBS også bag TV-kanalerne Kanal 4 og Kanal 5 samt The Voice TV.
Ifølge sendetilladelsen skal radiokanalen leverer 1000 timers nyheder om året.
Stor spareplan
TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, fremlægger i dag en spareplan til 150-200 mio. kr. for sin bestyrelse. Ledelsen har allerede meddelt, at man eksklusiv radioen skal nedlægge 82 stillinger.
TV 2 Radio har forpligtet sig til at betale 23 mio. kr. om året for sendetilladelsen frem til 2014. Penge som meget tyder på, at man nu helt eller delvist kan spare.
TV 2 Radio kom ud af 2007 med et underskud på 103,1 mio. kr. Dertil kom en nedskrivning af sendetilladelsen fra 138,4 mio. kr. til 0 kr. og en nedskrivning af moderselskabets aktiver til radiodrift med 24,1 mio. kr.
Dermed vil et samarbejde, hvor SBS betaler noget af eller hele koncessionsafgiften påvirke TV 2s regnskab positivt.
”Hvis man skiller sig af med driftsansvaret for TV 2 Radio ligner det erkendelse af, at man nu skal fokuserer på sin hovedforretning. Og det er fornuftigt,” siger Gorm Wesing Flyvholm, Media Director hos Deloitte.
Han vurderer, at TV 2s organisation ikke har været i stand til at håndtere overgangen til medievirksomhed.
”Men det handler jo også om ren økonomi. Man kan ikke drive en virksomhed, hvis man ikke kan betale sine regninger. Cashflowet har ikke været stort nok og den gamle TV-station har ikke leveret varen,” siger han.
Det er godt et år siden, at TV 2s daværende topchef Per Mikael Jensen lancerede TV 2 Radio. De kendte ansigter i spidsen af radioen formåede dog aldrig at indfri de ambitiøse forventninger til lyttertal, og i efteråret blev radiodirekør Jens Rohde smidt på porten efter at have blandet sig i valgkampen.
De seneste fire uger er lyttertallet for TV 2 Radio dalet, viser TNS Gallup Radio-Meter. I uge 16 brugte danskerne kun 3,2 procent af den samlede lyttetid i selskab med TV 2 Radio, hvilket ifølge Radionyt.com er bundrekord for i år.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør for SBS Radio, Eric Hansen.