TV 2 i minus trods reklamefremgang

TV-stationen kvartalsregnskab ender stadig under stregen trods omsætningsfremgang.

TV 2s adm. direktør, Merete Eldrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne ser mere fjernsyn og reklameomsætningen stiger. Alligevel har TV 2 stadig svært ved at få forretningen til at løbe rundt. Det første kvartal af 2011 bød ellers på en stigning i omsætningen til 518 mio. kroner  - det svarer til 13 pct. i forhold til sidste år. Det øgede omsætning skyldes primært, at reklameomsætningen steg med 18 pct. til 304 mio. kroner.

Driftsresultatet ender alligevel på minus seks millioner kroner. Det er dog en stigning fra minus 33 mio. kroner ved samme tid sidste år. TV 2 har i samme periode fået 47 mio. kroner for salget af Momondo i marts.



TV-stationen opgør ikke kanalernes driftsresultater, men hovedkanalens resultat før skat endte på minus 75 mio. kroner, en fremgang fra minus 112 mio. kroner sidste år. Nichekanalernes resultat før skat var 75 mio. kroner, et fald fra 81 mio. kroner sidste år.

TV 2s andel af de kommercielle seere forholdt sig stabilt med et lille samlet fald på 0,1 procentpoint i forhold til første kvartal 2010. Hovedkanalens fald på 1,5 procentpoint blev udjævnet af TV 2 News, TV 2 Charlie og TV 2 Zulu, der alle er steget en smule. Til gengæld mistede TV 2 Sport 28 pct. af sin seerandel og har nu en seerandel på 1,3 pct.

TV 2s forventninger for 2011 er fortsat en højere reklameindtægt, lavere underskud på hovedkanalen, større overskud på nichekanalerne og et samlet fald i den kommercielle seerandel.