Turistboomet fortsætter i hovedstaden

2015 tegner til at blive et godt år for turismen i København.

Foto: David Leth Williams. Turister i en sightseeingbus.
Læs mere
Fold sammen

I hvert fald er der i årets tre første måneder en stigning på 10 procent i antallet af overnattende turister sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser Visit Copenhagen på sin hjemmeside.

Fortsætter tendensen, vil det være sjette år i træk, at hovedstadsregionen kan prale af en fremgang i antallet af turister.

»10 procent vækst i årets første kvartal er et flot resultat, særligt set i lyset af, at 2015 er sjette år i træk med fremgang for hovedstadens turisme, og at hovedstadsregionen sidste år rundede ni mio. overnatninger,« siger Emil Spangenberg, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen.

I alt ender det samlede antal overnatninger på 1,54 millioner for årets tre første måneder.

Det er særligt turister fra Kina, der finder den danske hovedstad stadig mere attraktiv at aflægge et visit.

BNB