
Tunge investorer tør ikke røre ved kriseramt luftfartsselskab: »Man har gang på gang bevist, at SAS ikke er stand til at være økonomisk bæredygtigt«
SAS skal på jagt efter milliarder for at overleve, men meget tyder på, at det bliver svært. Piloternes nye aftale er kun en lille brik i det puslespil, der skal sikre det skrantende selskabs fremtid. En rundringning til flere af de tunge danske pensionskasser viser, at der stadig skal en del til at overbevise dem om, at SAS kan blive en god forretning.
