Tryksager - det laver vi selv

Kort nyt: Virksomhedernes tryksager skal laves i virksomhederne selv.

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen
Alt fra kantinedrift til IT og personalefunktioner udliciteres, men tryksager, som typisk udgør over to procent af den samlede omsætning, ligger internt. I Danmark har hver fjerde store, private eller offentlige virksomhed eller kommune sit eget trykkeri, og det høster man besparelser på godt 15 procent på at have. Det fremgår af undersøgelsen »Corporate Reprographics Trends and Opportunities«, som Rochester Institute of Technology har foretaget for printerproducenten Canon blandt 677 internationale virksomheder, heriblandt en række danske.

For ti år siden lå 70 procent af opgaverne udenhus, i dag er fordelingen næsten 50-50 procent. Afgørende er, at det er hurtigere at have udstyret lige ved hånden. Th.