Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I dag står de i spidsen for en af landets største trykkerikoncerner, LaserTryk.dk, og nu går de såmænd dynekongen Lars Larsen i bedene med en større reklamesatsning. Virksomheden har således sendt 230.000 bøger ud til potentielle kunder overalt i Skandinavien inspireret af Lars Larsen fra Jysk, der sendte sin biografi ud til samtlige danske husstande.
Satsning i millionklassen
Trykkeriets bog er dog ikke nogen biografi, men derimod et produktkatalog. Faktisk har satsningen aldrig set sin mage før, mener Anders Grønborg, direktør i LaserTryk.dk
»Vi udformede vores produktkatalog som en indbundet hardcoverbog med modtagerens navn indgraveret på forsiden. Vi håber, at det vil skabe ekstra opmærksomhed om vores produkter, for man smider jo ikke bare en rigtig bog ud. Slet ikke, hvis ens navn står på forsiden,« siger han.
Hvad, det har kostet, vil han ikke ud med, men han betegner reklamesatsningen som en investering i millionstørrelsen.
LaserTryk.dk har de seneste år oplevet markant vækst.
I 2012 viste regnskabet en fremgang på 29 procent, og den positive tendens fortsatte i 2013 i en grafisk branche, der ellers er hårdt presset. Reklamesatsningen skal gerne medvirke til, at 2014 bliver endnu bedre end de foregående år.
Bogprojektet er blot en af flere store kampagner, som LaserTryk.dk forventer at lancere i år.
»Lige nu overvejer vi også at satse på TV-kampagner,« slutter Anders Grønborg.