Tryg overrasker positivt efter første halvår

Foto: Torben Christensen. Tryg klarede sig bedre end ventet af analytikerne og overraskede positivt efter første halvår
Læs mere
Fold sammen

Tryg kom bedre ud af andet kvartal af 2017 end ventet af analytikerne.

Det viser regnskabet fra forsikringskoncernen tirsdag morgen.

Nettoresultatet landede i andet kvartal på 714 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet af Ritzau Estimates havde regnet med et overskud på 699 mio. kr. I 2016 lå nettoresultatet på 734 mio. kr. i kvartalet.

Resultatet af selve forsikringsdriften steg til 810 mio. kr. fra 770 mio. kr. i andet kvartal 2016. Analytikerne ventede et resultat på 788 mio. kr.

Investeringsafkastet faldt til 131 mio. kr., hvor der blandt analytikerne var estimeret et plus på 102 mio. kr. mod et plus på 181 mio. kr. i kvartalet året før.

Combined ratio - der er et udtryk for erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne - landede på 81,7. Her var konsensus en combined ratio på 82,3.