Tryg-kunder kan få del i milliardudbytte

Bestyrelsen i TryghedsGruppen har åbnet for at begynde at sende penge tilbage til medlemmerne, som er alle forsikringstagerne i Tryg og Nordea Liv & Pension.

Trygformand Jørgen Huno Rasmussen har åbnet for, at dele af den fremtidige indtjening fra aktieposten i Tryg kan gives tilbage til medlemmerne. Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen

Den stenrige hovedaktionær i forsikringsselskabet Tryg, TryghedsGruppen, er på vej til at give penge tilbage til medlemmerne, som er alle forsikringstagerne i Tryg og Nordea Liv & Pension.

TryghedsGruppen sidder i dag på en formue på omkring 33 mia. kr., og der har længe blandt to fløje i det 70 mand store repræsentantskab i gruppen været en heftig debat om, hvordan pengene forvaltes. Bestyrelsens fløj mener, at pengene skal investeres og til dels deles ud til almennyttige formål via TrygFonden, mens den anden fløj mener, at medlemmerne i højere grad skal have gavn af pengene, eksempelvis ved en udlodning af dele af formuen eller billigere forsikringer.

Nu ser bestyrelsen for første gang ud til at være klar til, hvad der ligner et kompromis. Således har bestyrelsen åbnet for, at dele af den fremtidige indtjening fra aktieposten i Tryg kan gives tilbage til medlemmerne:

»Vi har fra bestyrelsens side indledt en debat internt i vores repræsentantskab om mulighederne for at lave en bonusordning, hvor en del af det direkte årlige udbytte fra Tryg kanaliseres videre til medlemmerne. Så der er ikke tale om en udlodning af formuen. Vi har jo tidligere sagt, at en væsentlig udlodning vil hindre, at man kan fortsætte med at være en god ejer af Tryg, og det vil også hindre TrygFondens aktiviteter i den form og på det niveau, som vi kender det i dag,« siger Jørgen Huno Rasmussen, der er formand for TryghedsGruppen og dermed også Tryg.

I 2013 fik TryghedsGruppen et udbytte på 1.421 millioner kroner fra Tryg, hvilket vil sige, at der sidste år potentielt kunne være tilbagebetalt op mod 1.421 kroner til hvert medlem af TryghedsGruppen, da der er omkring en million medlemmer.

Det er dog endnu alt for tidligt at tale om, hvordan bonusmodellen skal strikkes sammen, siger Jørgen Huno Rasmussen. I første omgang har han og bestyrelsen »efter overvejelser gennem længere tid« åbnet for debat internt i repræsentantskabet.

»Vi er på et meget tidligt stadium. Samtidig er det en kompliceret sag med mange facetter både økonomisk, juridisk og administrativt. Vi vil tage os rigtig god tid til at debattere det grundigt og analysere fordele og ulemper og konsekvenser af forskellige modeller, og derfor kan vi ikke sige noget konkret om, hvor vi lander. Det er jo noget, som repræsentantskabet skal afgøre. Vi har bare taget hul på debatten,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Ikke en indrømmelse

Det kunne ligne en indrømmelse fra Jørgen Huno Rasmussen, der tidligere har udtalt, at han »er stærkt uenig i forslaget om at udlodde dele af TryghedsGruppens formue.« Men det er der ikke tale om, siger formanden.

Overordnet set er det vel det samme i sidste ende. At en del af TryghedsGruppens formue kommer tilbage til forsikringstagerne?

»Nej, det er det ikke, for det ville jo være en udlodning, hvor man tager en del af formuen og betaler ud, og det har vi jo sagt, at vi ikke synes er rigtigt. Formuen er skabt gennem flere generationer og skal derfor ikke kun komme os til gode. Og det er et vigtigt formål med den formue, at man er en god og langsigtet ejer af Tryg, og det indebærer jo, at man har en fri formue, som man kan bruge til at understøtte Tryg med. Desuden er en del af afkastet af formuen jo grundlaget for, at man kan have TrygFonden og dens almennyttige aktiviteter,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Men de løbende udbytter, som I foreslår at kanalisere ud til medlemmerne, ville jo alternativt være blevet en del af formuen, ikke sandt?

»Jo, hvis man ikke gør noget ved dem, så ville de jo det.«

Skal man forstå det sådan, at I i højere grad nu har lyttet til kritikerne blandt repræsentantskabet, der mener, at TryghedsGruppens penge i højere grad skal komme forsikringstagerne til gode?

»Nej, vi har jo et levende demokrati, og vi lytter altid til hinanden, og vi har en livlig debat, og det er det her udtryk for,« siger Jørgen Huno Rasmussen.