Tryg dropper CSC

Tryg har opsagt sin it-driftsaftale med CSC Danmark. Det sker med virkning fra den 1. august 2014, oplyser selskabet.

CSC hovedsæde på Retortvej i Valby onsdag den 1. juni 2011. Strejken blandt de 330 it-ansatte hos it-selskabet CSC kan få meget betydelige konsekvenser for det offentlige, der har over 120 kontrakter hos selskabet. Over 300.000 ansatte i det offentlige kan under strejken se frem til forkerte lønsedler, og hos Skat har man sat forskudsopgørelser og andet på pause. Og det er ikke kun det offentliges it-system, der bliver ramt. (Foto: JENS NOERGAARD LARSEN/Scanpix 2011) Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS NØRGAARD LARSEN

- Tryg forventer at indgå en ny driftsaftale med TCS (Tata Consultancy Services Limited). Aftalen vil løbe minimum fire år og sikre Tryg en mere moderne og fremtidsrettet it-drift med en økonomi, der lever op til tidligere udmeldte besparelsesmål, skriver selskabet i en meddelelse.

Tryg annoncerede under en kapitalmarkedsdag i juni 2012 en målsætning om at spare 300 mio. kr. på omkostningerne og omkring 700 mio. kr på erstatninger frem mod 2015.

- Og der er det her en del af det, forklarer Trygs IR-direktør Lars Møller til Ritzau Finans.

Hvor meget Tryg reelt sparer på aftalen med det indiske it-driftsselskab, vil selskabet komme tilbage til, når den endelige aftalen med Tata er forhandlet på plads.