Tryg: Alka og Tryg vil fortsætte som to forskellige brands

Selv om Tryg mandag kunne løfte sløret for, at det har købt konkurrenten Alka Forsikring, vil de to forsikringsselskaber også i fremtiden leve videre som to forskellige brands.

Selv om Tryg mandag kunne løfte sløret for, at det har købt konkurrenten Alka Forsikring, vil de to forsikringsselskaber også i fremtiden leve videre som to forskellige brands. Det siger Morten Hübbe, administrerende direktør i Tryg, ved en telekonference mandag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siger Morten Hübbe, administrerende direktør i Tryg, ved en telekonference mandag.

»Det er vores intention at blive ved med at bruge begge brands. Det er vores forventning, at det bliver separate produkter og separate priser. Fagforeningerne har specielle aftaler med Alka, og de vil fortsætte.«

»Den høje mærkebevidsthed (ved Alka-brandet, red.) skaber interesse fra kunderne, og derfor er der en stor værdi i at videreføre Alka-brandet, dets produkter og priser og samarbejdet med fagforeningerne,« siger Morten Hübbe på telekonferencen.

Adspurgt om, hvorvidt han frygter, at kunderne vil vælge det billigere Alka-produkt, vidende at der nu er Tryg-kvalitet bag, forklarer Morten Hübbe, at det stadig i fremtiden vil være forskel på produkterne.

»Der er stor forskel på produkter, priser og processer i de to selskaber. Det vil der fortsat være. Alka-produkter vil ikke blive Tryg-produkter. Vi vil fortsætte med at drive det som to separate markedspositioner, og derfor vil der også i fremtiden være forskel,« siger Morten Hübbe.

Tryg har mandag gennemført købet af Alka Forsikring, der er Danmarks 8. største skadesforsikringsselskab, for 8,2 mia. kr.

Købet ventes afsluttet i løbet af første halvår næste år og ventes at give fusionssynergier på 300 mio. kr., som ventes realiseret i 2021.

/ritzau/FINANS