Trussel om Norwegian-konkurs skal holde piloter hos Ryanair

Foto: PASCAL PAVANI.
Læs mere
Fold sammen

Ryanairs koncernchef, Michael O'Leary, vil forsøge at stoppe lavprisselskabets pilotflugt til Norwegian, som mandag meldte ud, at det har rekrutteret 140 piloter fra Ryanair i år, ved ikke at tøve med at fortælle piloterne, at Norwegian vil gå konkurs.

Det skriver Bloomberg News.

Michael O'Leary var ude med en tilsvarende forudsigelse for et par uger siden, hvor koncernchefen i et interview med Travel Weekly sagde, at "Norwegian vil bukke under i løbet af fire eller fem måneder."

Norwegian reagerede ved at betegne det som "nonsens og uden rod i virkeligheden" til Dagens Næringsliv.

Den irske avis Irish Times skriver mandag, at Ryanair vil købe piloternes ferie tilbage og introducere et loyalitetsprogram for piloterne for at holde på dem.

Ifølge avisen siger Michael O'Leary, at Ryanair ikke har for få piloter, men at andre flyselskaber tager dem, hvorfor Ryanair planlægger at rekruttere piloter fra både Air Berlin og Alitalia.

Aktiekursen for begge flyselskaber falder mandag ved 16-tiden efter nyheden om piloternes afgang. Kursen for Ryanair-aktien falder med 1,8 pct. til 16,77 euro på den irske børs, mens Norwegian falder med 0,9 pct. til 230,80 norske kr. på børsen i Norge.

/ritzau/FINANS