Trumps vindmøllehammer koster Ørsted 158 millioner hver uge
Uge for uge taber Ørsted over 150 millioner kroner på grund af den amerikanske administrations bremsning af havvindmølleparken Revolution Wind.

Uge for uge taber Ørsted over 150 millioner kroner på grund af den amerikanske administrations bremsning af havvindmølleparken Revolution Wind.

Ørsted bløder trecifrede millionbeløb på ugentlig basis som konsekvens af Trump-administrationens stopordre på havvindmølleparken Revolution Wind. Og det kan snart blive meget, meget værre.
Det fremgår af det prospekt, Ørsted netop har offentliggjort i forbindelse med danmarkshistoriens største kapitalforhøjelse på 60 milliarder kroner. Penge, der blandt andet skal gå til afbødningen af de enorme tab på Revolution Wind.