Trumps næste mål: Straftold på chip fra Taiwan

Størstedelen af verdens produktion af computer- og mobilchip foregår på Taiwan. Nu vil Donald Trump tvinge den til USA og samtidig afskaffe Joe Bidens statsstøtte til nye chipfabrikker. Brancheeksperter advarer om, at elektronikpriserne vil skyde i vejret.

De små elektronhjerner i stort set al teknologi er blevet en særdeles eftertragtet vare, som USA og EU kæmper om at tiltrække produktionen af. Nu vil Donald Trump lægge straftold på chip og halvledere fra Taiwan, som leverer størstedelen af verdens produktion. Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun Kina, som USAs nye præsident, Donald Trump, vil straffe med ekstratold. Et af hans kommende mål bliver Taiwans store chipindustri, og det kan ende med, at der bliver lagt 100 procent oven i prisen.

Sådan lød meldingen fra Donald Trump i en tale på en republikansk konference i Miami mandag.