Donald Trump vil have EU til at ramme Kina og Indien med op til 100 procents straftold for at presse Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at standse krigen i Ukraine.

Den amerikanske præsidents ønske kom under et møde tirsdag i Washington med amerikanske og europæiske repræsentanter, der drøftede mulighederne for at øge det økonomiske pres på Rusland, rapporterer BBC, nyhedsbureauet Reuters og Financial Times.