Tronskifte i landets tredjestørste bank: Sådan vil ny Sydbank-direktør sætte retningen

Mark Luscombe har nu stået i spidsen for Sydbank i mere end tre måneder. I den periode har han både præsenteret regnskab og en helt ny strategi. Og selvom han overtager efter et koryfæ i Sydbank, er han ikke bange for at sætte sit eget præg på banken med de sønderjyske rødder.

Allerede tre måneder efter at Mark Luscombe overtog roret i Sydbank, har han sat sit præg på banken med de sønderjyske rødder. Ellers risikerer de at ende som »frøen i det kogende vand«, fortæller han i et interview med Berlingske. Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Det var ikke et par helt almindelige sko, som Mark Luscombe skulle udfylde, da han i august overtog posten som topchef hos Sydbank.

Gennem 14 år er banken nemlig blevet formet og nøje tilpasset til en af landets mest succesfulde og markante bankdirektører.