Tronen vakler under høreapparatkonge

Engang var der ingen kritik af Niels Jacobsen. Han var den ukronede konge af høreapparatbranchen, næstformand i A.P. Møller - Mærsk og formand for Lego. Men i denne uge blev det for meget for nogle af Danmarks mest fremtrædende investorer.

Foto: Linda Kastrup. William Demant topchef Niels Jacobsen.
Læs mere
Fold sammen

Den 11. april 2010 går Niels Jacobsen på talestolen ved den anerkendte høreapparatmesse Audiology Now i San Diego i USA. Han skulle egentlig mest tale om sin egen virksomhed William Demant. Men Niels Jacobsen benytter en del af sine taletid til højst usædvanligt at fortælle, at konkurrenten Resounds nye produkt ikke kommer til at fungere.

Det er de nye såkaldte 2,4 GHz-høreapparater, som Niels Jacobsen stiller spørgsmålstegn ved, om Resound bruger rigtigt. De har valgt at komme med et høreapparat, som kan få lyden streamet direkte fra tv og smartphones til høreapparatet og ikke gennem en særlig boks, som den hørehæmmede skal bære om halsen.

Men hvad Niels Jacobsen ikke vidste, da han holdt sin tale var, at Resound kort efter gik ind i et opsigtsvækkende partnerskab med Apple. Konkurrenten blev den første danske virksomhed, som kunne introducere et høreapparat, der er direkte og trådløst er forbundet med iPhone, apps og internettet.

I de følgende år er Niels Jacobsens lyst til at betvivle konkurrentens produkt muligvis dæmpet. For siden har Resound hentet noget af det store forspring, som han og hans selskab William Demant med datterselskabet Oticon, i årevis har haft. William Demant har tabt markedsandele, og lønsomheden er under pres. Resound - ejet af GN Store Nord – er tæt på at være lige så rentabel som den store danske konkurrent.

Men den dag i San Diego for snart fem år siden var Niels Jacobsen på toppen. Han kunne se tilbage på en lang succesfuld periode, som stort set var forløbet uafbrudt, siden han i 1997 blev udnævnt til koncerndirektør i høreapparatkoncernen William Demant. Hans selskab havde slået konkurrenterne og sat sig solidt på tronen. Det var smittet af på aktiekursen, der fra 1997 og frem til den forårsdag i 2010 var steget med næsten 500 pct. En bedrift, som gjorde Niels Jacobsen populær blandt de investorer, der havde købt aktierne i høreapparatkoncernen.

Men sådan er det ikke længere. De senere år er billedet vendt, og nu er det aktiekursen i GN Store Nord, som i de senere år har klaret sig bedre en storbroderens. Og i denne uge skete noget usædvanligt. Den ellers urørlige Niels Jacobsen blev pludselig genstand for kritik. Og den kom fra de investorer, der tidligere stod bag ham.

I Berlingske såede de offentligt tvivl om manden, der har opbygget William Demant til den virksomhed, som den er i dag. Niels Jacobsen – næstformand i A.P. Møller - Mærsk og formand for Lego – blev beskyldt for at være kørt fast og være hovedårsagen til de problemer, som William Demant nu kæmper med. Den arrogance – som nogen mener, han viste i San Diego – betyder, at han ikke længere kan drive William Demant frem på samme måde som tidligere.

»Der er ingen tvivl om, at William Demant har mistet meget til konkurrenterne de senere år. De har tabt deres teknologiske forspring, « lyder det fra Peter Holt, porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management.

Også Danske Banks investeringsdel Danske Capital, der forvalter næsten 800 milliarder kroner, er bekymret.

»Vi ser ikke det rigtige momentum i virksomheden i øjeblikket,« siger Jesper Poll, chefporteføljemanager i Danske Capital.

Usædvanlig kritik fra nogle af de investorer, som normalt mest holder sig fra offentligheden.

Berlingske har i løbet af ugen talt med ti større danske investorer, og de er alle bekymret over udviklingen. Det er måske forståeligt efter et kig på den aktiekurs, som investorerne følger tæt. I de seneste tre år har aktiekursen i William Demant næsten stået stille. Blot en enkelt procent er aktionærerne blevet rigere, mens det toneangivende C20-indeks er steget 84 pct.

Da Niels Jacobsen blev udnævnt i 1997 var aktiekursen også et problem. Den dag faldt den, da det blev meddelt, at han skulle overtage ledelsen efter den højt profilerede og meget kommunikerende Lars Kolind. De to havde i forvejen dannet makkerpar i seks år. Det var et specielt samarbejde mellem to vidt forskellige erhvervsledere. Lars Kolind arbejdede med flere organisatoriske eksperimenter, der handlede om at fjerne de traditionelle hierarkier, og blandt andet indførte han det papirløse kontor. På den anden side kom Niels Jacobsen med sit købmandsgen, og han havde gang på gang vist sine evner for at drive forretning. Men det virkede mellem Niels Jacobsen og Lars Kolind. De to direktører har tidligere brugt den metafor om samarbejdet, at Lars Kolind styrede den varme hane og Niels Jacobsen den kolde for at få den rette temperatur i badet.

Men alligevel var aktiemarkedet bekymret, da Lars Kolind stoppede. Nu skulle Niels Jacobsen stå alene, og reaktionen på aktiemarkedet var skeptisk. Men det skulle der senere blive rettet op på. William Demant erobrede markedsandele år efter år. Virksomheden blev teknologisk førende og blev en usædvanlig lønsom virksomhed.

Der er ikke mange, som tvivler på – heller ikke de kritiske investorer – at Niels Jacobsen er en af Danmark mest begavede direktører. Han bliver set som en mand, der kan gennemskue komplekse problemer meget hurtigt. Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp skal engang have betegnet Niels Jacobsen som »den skarpeste forretningsmand, jeg har mødt i mit liv«.

Og en kilde sagde i efteråret 2014 til Jyllands-Posten, at Niels Jacobsen ud over sin forretningssans også er uhyggeligt godt inde i jura og skatteforhold – så godt, at andre topchefer ringer til Niels Jacobsen for at få hans vurdering af komplekse sager.

»Når der kommer en ny skattepakke, går der ikke fem minutter, før telefonen ringer. Det er hans venner i alle mulige andre selskaber, der ringer og spørger, hvad det kommer til at betyde for dem. Så laver han lige en analyse oppe i hovedet på 30 sekunder og rammer selvfølgelig rigtigt,« sagde en kilde til avisen.

Niels Jacobsens sans for forretning viste sig tidligt. Han var blot ti år, da han købte sin første obligation. Det skete i Privatbanken i Fredericia, hvor han voksede op. Her ejede hans forældre privatskolen Markholt-Olesen Realskole og Sanddahlhus Kostskole. I gymnasiet tjente Niels Jacobsen penge på sine første aktiehandler, og i 1976 begyndte han på cand. oecon.-studiet i Aarhus. Studiet tog længere tid end ventet, for faderen døde pludseligt, og Niels Jacobsen måtte som 21-årig tage del i opgaverne i hjemmet. Moderen tog sig af det pædagogiske på skolen og sønnen af det økkonomiske og adminstrative.

»Det var en hård proces og en svær proces. Givetvis også karakterdannende, men mest af alt stærkt lærerigt,« har Niels Jacobsen tidligere sagt til Berlingske Business Magasin.

I 1983 var studierne afsluttet, og efter at have aftjent sin værnepligt kom Niels Jacobsen til Odense-virksomheden Thrige-Titan, hvor han hurtigt avancerede til administrationschef. I 1988 kom han til investeringsselskabet Orion som adm. direktør, men stoppede efter »gensidig overenskomst« igen i 1991. Året efter begyndte karrieren i Oticon.

Siden har Niels Jacobsen mest haft medvind. Han er kommet ind i nogle af landets mest betydningsfulde bestyrelser. Han er formand for Lego og næstformand i A.P. Møller - Mærsk. Men succesen har måske en pris, for de mange bestyrelsesposter uden for virksomheden er noget af det, som bekymrer de utilfredse danske investorer mest. De er begyndt at blive bekymret for, at William Demants manglende resultater blandt andet er en konsekvens af, at Niels Jacobsen har mange aktiviteter uden for virksomheden.

»Man kan få den mistanke, at Niels Jacobsen har mindre fokus på virksomheden, end han havde tidligere. Det er svært at sige, om det skyldes hans bestyrelsesposter, men det er f.eks. uklart, hvordan hans næstformandspost i A.P. Møller - Mærsk bidrager med noget til William Demant,« som Peter Holt fra Carnegie sagde til Berlingske tidligere på ugen.

Selv har Niels Jacobsen en anden forklaring på, at stigningerne i aktien er udeblevet. Årsagen er en række nye investeringer, som virksomheden er i gang med. Det er investeringer, som på længere sigt vil gavne aktionærerne og skabe værdi.

Problemet for William Demant er, at høreapparatmarkedet vokser forholdsvis begrænset med ca. fire pct. om året. Det blev opvejet, dengang William Demant kunne tage markedsandele. Men nu forsøger virksomheden at finde nye steder at vokse og har kastet sig ind på det såkaldte implantatmarked, hvor der bliver fremstillet særligt avancerede høreapparater, som skal opereres ind i øret. Her kan mange af de teknologier, som William Demant bruger i de traditionelle høreapparater også anvendes. Så store investeringer med et langsigtet afkast er normalt svære at gennemføre i en børsnoteret virksomhed, der skal forklare sig til aktiemarkedet hvert kvartal. Men Niels Jacobsen kan gøre det, fordi hovedaktionæren Oticon-fonden med 56 pct. af aktierne vil det.

»Vi har i de senere år brugt udviklings-omkostninger på at etablere os på det hurtigt voksende marked inden for implantater. Det koster at bygge sådan en forretning op, og det presser selvfølgeligt resultaterne. Vi har gjort det, fordi vi tror, at det er godt for den langsigtede forretning,« siger Niels Jacobsen til Berlingske.

At det vil gavne investorerne på længere sigt, er Niels Jacobsen ikke i tvivl om. Han siger, at der aldrig må komme tvivl om, at hans vigtigste opgaver ligger i høreapparatkoncernen.

»Mit job er i William Demant. Jeg er non-executive i A.P. Møller - Mærsk og Lego, så der hersker ingen tvivl om, at jeg har et hovedjob. Der er masser af andre CEOs, som har bestyrelsesposter, så jeg synes måske, det er en lidt billig bemærkning,« siger han til de investorer, der kritiserer hans bestyrelsesposter.

Han mener, at det faktisk gavner William Demant, at han beskæftiger sig andre steder med bestyrelsesarbejde.

»Det er godt for aktive direktører at være engageret i andre virksomheder. Det giver en betydelig inspiration. Det gælder især, når det drejer sig om så veldrevne virksomheder, hvor jeg er engageret, som vel er noget af det ypperste man kan være med i,« siger Niels Jacobsen.

Men Niels Jacobsens kvaler med investorerne kan løses. For stiger selskabets aktiekurs, forstummer kritikken sandsynligvis. Sker det ikke vil presset blive større og større. Og måske en dag kan selv ikke William Demants bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen blive ved at beskytte Niels Jacobsen, som han gjorde tidligere på ugen i Berlingske.

Niels Jacobsen har måske en trumf i baghånden. William Demant har en række nye produkter på vej. Indtil videre holder han dem hemmeligt, men han fortæller, at der kommer nyt af en sådan kvalitet, at virksomheden måske igen vil indtage den plads, som den havde en forårsdag for fem år siden i San Diego.

Det gør han ved igen at sende en lille stikpille til ærkerivalen GN Resound.

»Vi er meget trygge ved vores pipeline, som vi regner med igen kan levere et teknologiforspring. Man kan ikke altid være allerforrest hele tiden, og det ved GN alt om,« siger Niels Jacobsen.