Trods hektisk priskrig: Danskerne holder fast i internetudbyderen

Loyaliteten over for den internetleverandør, som man har valgt, ligger uændret på et højt niveau trods den heftige konkurrence. Der er dog et stort spring fra bedste til dårligste placering i den årlige måling.

Danskerne får stadig bedre og hurtigere internetforbindelser, efterhånden som flere vælger – og kan vælge – at blive koblet på fibernet, som graves ned i rødglødende tempo landet over. Men loyaliteten over for internetudbyderen har stort set ikke ændret sig siden i fjor. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kampen om de danske internetkunder har aldrig været mere intens. Alligevel formår selskaberne stort set ikke at skille sig ud fra konkurrenterne.

Der er derfor kun sket minimale forskydninger i den årlige måling af danskernes loyalitet over for deres internetudbyder. Det var under coronaårene, at det for alvor rykkede.