Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Aktionærerne i Trifork Holding AG, som ejer 66,87 pct. af aktierne og stemmerne i Trifork A/S, fremsender et pligtmæssigt købstilbud til de øvrige aktionærer i Trifork. Det er et led i at få afnoteret softwareselskabet fra fondsbørsen.
De øvrige aktionærer i Trifork får mulighed for enten at blive aktionærer i Trifork Holding ved at få en ny aktie i Trifork Holding for hver aktie, de i forvejen har i Trifork - alternativt at sælge deres aktier til Trifork Holding for 13,6 kr. per aktie.
Trifork Holding har allerede modtaget tilsagn om ombytning af aktier fra aktionærer repræsenterende 13,91 pct. af aktierne og stemmerne i Trifork. Dermed kontrollerer Trifork Holding direkte og indirekte 80,78 pct. af aktierne og stemmerne i Trifork.
- Såfremt Trifork Holding efter afslutningen af overtagelsestilbuddet besidder mere end 90 pct. af aktierne og stemmerne i Trifork, er det Trifork Holdings hensigt at gennemføre en tvangsindløsning af de resterende aktier og ansøge om en afnotering af Trifork fra NASDAQ OMX Copenhagen, skriver Trifork Holding.
Trifork-aktien lå inden købstilbuddet i 11,60 kr., men er siden steget 16,4 pct. til 13,50 kr.