Trecifret milliardslagsmål om botox-producent

Berlingske har som det eneste nordiske medie talt med direktøren i Allergan, og manden der lagde cirka 458 mia. kr. for selskabet.

Milliarder af dollar blev sat i spil for at erhverve Botox-producenten Allergan i sidste års mest hæsblæsende virksomhedshandel i USA. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Telefonen ringede på David Pyotts kontor hos medicinalselskabet Allergan. Den 61-årige brite svarede. Det var virksomhedens kommunikationsdirektør. Han var netop blevet kontaktet af Wall Street Journal, der gerne ville have David Pyotts kommentar til, at konkurrenten Valeant nu havde indledt et fjendtligt opkøb på Allergan.

Pyott var overrasket. Han havde absolut intet hørt om Valeants planer, før kommunikationsdirektøren nu ringede. Godt nok havde konkurrentens direktør, Michael Pearson, gennem længere tid gjort kur til Allergan, men David Pyott sidestillede det med at afhænde sin luksusbutik til en kiosk. Han var med andre ord overhovedet ikke interesseret.

I sit stille sind troede Allergans øverste direktør egentlig, at Valeant havde fattet beskeden. Om ikke andet, så vidste Pyott, at Valeant ikke havde størrelsen til at købe Allergan, der mest er kendt for alene at fremstille øjenbehandling og botox. Men Michael Pearson havde ringet efter forstærkning.

Blot et kvarter, efter at Pyott igen havde lagt røret på, tonede hedgefond-ejeren Bill Ackman frem på de amerikanske erhvervskanaler.

Den stenrige og åbenmundede investor havde allerede erhvervet sig ti procent af Allergan og ville sammen med Valeant købe hele selskabet for 47 milliarder dollar (ca. 325 milliarder kroner) i, hvad der skulle blive det seneste års hårdeste kamp om en virksomhed.

»Da vidste jeg, at det var alle mand til kanonerne,« siger David Pyott til Berlingske.

Fusionsgal farma

Hverken Bill Ackman, Valeant, Allergan eller medicinalindustrien som helhed er uvant med virksomhedsovertagelser. Hovedparten af verdens største medicinalselskaber har på et eller andet tidspunkt stået bag en såkaldt »megamerger« – et virksomhedskøb på over ti milliarder dollar. Og 2014 var højsæson for den slags handler.

Blot dagen efter, at Valeant fremlagde sit bud på Allergan, indgik de to medicinalgiganter GlaxoSmithKline og Novartis en aftale om at købe dele af hinanden for sammenlagt mere end 100 milliarder kroner.

Pfizer forsøgte senere at opkøbe AstraZeneca, AbbVie forsøgte at købe Shire, og Actavis lykkedes med at købe Forest Laboratories. Flere af handlerne – og i særdeleshed dem der faldt igennem – havde skattetænkning som et centralt motiv, men selv efter, at USAs regering lukkede et velbefærdet skattehul, fortsatte opkøbene.

Bag en række af dem stod Valeant. Topchef Michael Pearson mener at have over 100 små og store opkøb i trofæskabet. Hans filosofi er, at forskning i nye lægemidler ikke kan betale sig, så han køber i stedet virksomheder, der allerede har udviklet lovende produkter. Allergan var med Botox og sin stærke portefølje af medicin til øjensygdomme sådan et selskab, og med længder den største fisk som Valeant-hajen nogensinde havde forsøgt at sluge. Men fisken gjorde modstand.

Fra sit kontor havde David Pyott søsat en modoffensiv. Han talte dunder mod Valeant, lagde sag an mod Bill Ackman og meddelte sig klar til at foretage et stort opkøb selv, så Allergan ville blive for stor for de uindbudte gæster. Alt imens den ellers fattede brite kæmpede for sit selskabs selvstændighed, åbnede en ny flanke sig. En flanke som Valeant uforvarent havde været med til at skabe.

Drug-dealeren fra Wall Street

Med sine 44-år er og var Brent Saunders ung af en topchef at være. Han ser næsten drenget ud, og det eneste, der reelt vidner om hans alder, er hans småt tilbagetrukne hårgrænse. Men på trods af det drengede udseende er han en hård købmand.

På bare fire år blev han udnævnt til direktør i to store medicinalselskaber og solgt dem begge for sammenlagt mere end 30 milliarder dollar. Det første selskab solgte han til Valeant, det næste til Actavis. »Wall Street’s Drug Dealer,« kaldte Forbes ham på forsiden.

Men Brent Saunders havde ikke fusioneret sig til arbejdsløshed. Actavis havde givet ham topposten i selskabet, men Saunders var ikke færdig med opkøb. Allerede inden han officielt tiltrådte som direktør i Actavis, havde han et nyt opkøb i tankerne: Allergan. Og Brent Saunders holdt løbende kontakt til sin nye bestyrelse, så man kunne slå hurtigt til, hvis muligheden bød sig.

»Samtalerne med bestyrelsen gik på, at der var et fjendtligt overtagelsesforsøg på dette veldrevne højkvalitetsselskab i gang. En juvel i medicinalverdenen. Jeg ville vide, hvad bestyrelsen mente om Allergan, hvis muligheden for at agere som ridderen på den hvide hest bød sig. Jeg havde brug for at vide, hvad de tænkte,« siger Brent Saunders til Berlingske Business.

I 2014 ringede Actavis-direktøren til David Pyott fra Allergan. Først og fremmest for at høre, hvordan han havde det, fortæller Brent Saunders. Men også for at lade ham vide, at hvis Allergan måske var interesserede i at sælge til nogle andre, kunne Actavis godt være interesseret. Allergan var ikke afvisende.

Stor er bedre

Brent Saunders kunne se noget i Allergan. De to selskaber havde de samme fokusområder inden for medicin – tre fjerdedele af selskaberne overlappede – men deres geografiske udbredelse var dybt forskellig. Actavis var svag i Sydamerika, hvor Allergan stod stærkt. I Østeuropa var det med omvendt fortegn.

Størrelse og fokus bliver i stadig højere grad en trend i medicinalindustrien, og Brent Saunders så Allergan som et perfekt match for at blive større uden at miste fokus.

»Der er et økosystem, der udvikler sig omkring markedslederen i moderne farma. Når du er lederen, er der ikke én ny udvikling, der ikke bliver præsenteret for dig med henblik på kommercialisering, og der er ikke én meningsdanner, som lader et opkald forblive ubesvaret,« siger Brent Saunders.

Men Brent Saunders måtte også sande, at David Pyott ikke havde tænkt sig at sælge Allergan. Heller ikke for at forpurre Valeants tilnærmelser. Han er sat i verden for at skabe værdi for sine aktionærer, og da Brent Saunders kontaktede ham, havde Valeant og Bill Ackman øget deres tilbud fra 47 til 53 milliarder dollar (ca. 370 milliarder kroner).

Handelen lukkes

I begyndelsen af juni 2014 gik David Pyott ud og afslog de 53 milliarder dollar. Den britiske topchef mente, at tilbuddet slet og ret var for ringe. Samtidig foregik der stadig lidt løs snak bag tæppet mellem Brent Saunders og Allergan.

Valeants interesse var ikke forduftet, selv om en ny spiller dukkede op. Topchef Michael Pearson var klar til at bevæge sig endnu højere med sit bud.

Nogle medier rapporterede, at han ville gå over 200 dollar per aktie, hvilket ville bringe tilbuddet over 60 milliarder dollar. Det er sådan cirka markedsværdien af A.P. Møller - Mærsk.

I november begyndte medicinalmarkedet imidlertid at summe med et rygte: At Actavis med Brent Saunders var tæt på at lukke en aftale med Allergan. Og 17. november udsendte man pressemeddelelsen. Et af de seneste års mest bitre og langstrakte overtagelsesforløb sluttede med en pris på 66 milliarder dollar (ca. 458 milliarder kroner). Actavis køber Allergan.

»Vi kan ikke forsvare over for vores egne aktionærer at betale en pris på 219 dollar eller mere per aktie for Allergan,« skrev Michael Pearson fra Valeant efterfølgende i en pressemeddelelse.

Ingen tid til stop

Da Berlingske Business taler med Brent Saunders og David Pyott for nylig, er det otte dage siden, at handelen gik endeligt igennem, efter at de juridiske papirer kom på plads. De fortæller begge med stort overskud om, hvad der nu skal ske med Allergan. Ja, selv om Actavis var køberen, har man besluttet sig for at beholde Allergan-navnet. Det står for flere af de værdier, som det nye selskab gerne vil favne.

»Vi har i virkeligheden mere behandlet det som en sammenlægning end som en overtagelse,« siger Brent Saunders.

Selskabet har fremlagt nogle meget ambitiøse mål for, hvad virksomheden skal kunne levere inden for en overskuelig årrække. Det handler blandt andet om tocifret organisk vækst i lang tid, og omsætningsmæssigt placerer man sig formentlig blandt de ti største medicinalselskaber i verden.

»Nu skal vi først fokusere på integrationsprocessen. Vi skal være sikre på, at den bliver succesrig, og at vi opnår vores mål for synergien. Vi skal have vores arbejdsstyrker på samme niveau og sørge for, at alle ved, hvor de passer ind i organisationen,« siger Brent Saunders, der som direktør for det nye Allergan tager sig af det meste af snakken.

David Pyott har det egentlig fint med det. Han har oplevet så mange omvæltninger i medicinalbranchen, siger han. Nu er planen foreløbigt at få sammenlægningen af Actavis og Allergan på plads, og så vil han gerne bygge et øjenhospital i Afrika.

Brent Saunders får dog hovedrollen efter et år, hvor han har foretaget virksomhedshandler for op mod 100 milliarder dollar.

»Jeg stopper ikke op og snuser til asfalten. Det ligger ikke rigtigt til mig,« siger han.

Og Valeant og Bill Ackman? Valeant købte et mindre selskab kort tid efter Allergan-handlen faldt igennem, og så tjente Bill Ackman i øvrigt godt på sine ti pct. i Allergan.

Interviewet foregik til en konference i Monaco. Turen var betalt af Allergan.