Tre uger på pinebænken venter Amagerbanken

Mange troede, at Amagerbankens fremtid ville blive afgjort på den ekstraordinære generalforsamling i dag. Men usikkerheden kan fortsætte helt frem til 7. september, hvor salget af aktier stopper, fordi det ikke er lykkedes Amagerbankens ledelse at finde en garantistiller.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om godt en uge går Amagerbanken i gang med at sælge aktier for 750 millioner kroner. Eller rettere - forsøger at sælge. For ingen ved, om det lykkes.

Normalt er der en såkaldt garantistiller i forbindelse med aktieemissioner - en, som garanterer at købe de aktier, som ikke kan sælges i fri handel. Det er ofte en bank, men kan sagtens være en rigmand, som vi så det i forbindelse med sidste aktieudvidelse i Amagerbanken, hvor Karsten Ree var redningsmanden.

Meget tyder på, at ingen har lyst til at garantere aktieudvidelsen denne gang. I skrivende stund er det i hvert fald ikke lykkedes for Amagerbanken at finde en garantistiller. Hvis det var tilfældet, var banken forpligtet til at sende en fondsbørsmeddelelse ud:

»Hvis man har en oplysning om, at man har den finansielle opbakning til en forestående kapitaludvidelse, er det en information, man bør oplyse om,« siger Jesper Lau Hansen, professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Læs også: Karsten Ree vil sagsøge Amagerbanken

Professor Finn Østrup på Copenhagen Business School tror ikke, at Amagerbankens bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen - i daglig tale N.E. Nielsen - har en ny kanin i hatten på dagens generalforsamling:

»Jeg går ud fra, at Amagerbanken mister forretninger hver eneste dag, der er usikkerhed om bankens situation, så jeg formoder, at vi ville høre om det omgående, hvis det var lykkedes for dem at rejse de 750 millioner kroner. Det ville opmuntre andre investorer og skabe ro om banken,« siger Finn Østrup.

Der har været usikkerhed om, hvorvidt Amagerbanken kan gå i gang med en aktieemission uden en garantistiller. Det skyldes, at banken benytter sig af en såkaldt elevatormodel, hvor aktiekapitalen nedskrives og forhøjes på én og samme gang - det er netop de to forhold, aktionærerne skal godkende på dagens generalforsamling.

Landets førende eksperter inden for kapitaludvidelser slår imidlertid fast, at loven ikke kræver, at Amagerbanken skal have en garantistiller på plads, før emissionen går i gang. Det vil være meget usædvanligt, men efterhånden er der alligevel ikke meget, der er normalt ved Amagerbankens situation.

Fortsat uvished

Den manglende garantistiller betyder, at omverdenen, aktionærerne og banken selv må leve i uvished, helt frem til salget af Amagerbanken-aktier stopper 7. september - medmindre altså bankens ledelse kaster håndklædet i ringen inden da. Det vil dog ligne bestyrelsesformand N.E. Nielsen dårligt at give op før tid.

Formueforvalter Thomas Berngruber fra Formuepleje er enig i, at der kan være usikkerhed om bankens overlevelse helt frem til tegningsperioden udløber 7. september:

»Der er et klart usikkerhedsmoment,« siger Thomas Berngruber.

Læs også: Amagerbanken udsteder aktier til spotpris

Selv om det er op ad bakke for Amagerbanken, er han forsigtig optimist på bankens vegne:

»Hvis de store aktionærer beslutter sig for at deltage, så lugter det af, at Amagerbanken lykkes med kapitaludvidelsen. Bare det faktum, at ikke-eksisterende aktionærer har mulighed for at komme ind i banken ved at købe en aktie til tre kroner plus værdien af en tegningsret, kan skabe en situation, der gør, at banken når i mål,« siger Thomas Berngruber.

Tegningsretterne kan i det hele taget komme til at spille en stor rolle i overlevelseskampen.

»Hvis man ikke vil udnytte sin tegningsret, så kan man jo bare lade være med det, men samtidig er der også mulighed for at sælge tegningsretten på børsen - og kan man gøre det til en fornuftig pris, og interessen er stor, så vil en del nuværende aktionærer nok overveje den mulighed,« siger Thomas Berngruber.

Han mener nemlig, at en del spekulanter vil være klar til at købe tegningsretterne i håb om store gevinster på aktiemarkedet. De vil være klar til at købe til kurs tre, som aktierne udbydes til, og så håbe på, at kursen stiger til måske seks - en forrentning på 100 procent.

Det betyder dog ikke, at Amagerbankens lykke er gjort på længere sigt:

»Det skaber jo en situation, hvor de spekulanter, som alle har fået den geniale idé at købe sig ind i Amagerbanken og så sælge bagefter, vil ud af det igen på samme tid, og det vil så give et stort pres på aktien,« siger Thomas Berngruber.