Tre Banedanmark-direktører forlader deres stillinger

Banedanmarks topdirektør, økonomidirektør og direktør for Signalprogrammet fratræder deres stillinger.

Foto: David Leth Williams. Banedanmark.
Læs mere
Fold sammen

Ifølge Børsen forlader Banedanmarks øverste direktør, Jesper Hansen, sin stilling, men fortsætter frem til udgangen af marts 2016, hvor hans kontrakt udløber.

Derudover fratræder økonomidirektør Søren Stahlfest Møller sin stilling ved udgangen af november efter ni år i den statslige virksomhed, mens programdirektør i Signalprogrammet Morten Søndergaard fratræder sin stilling med udgangen af december efter 11 år. Det skriver Banedanmark i den seneste udgave af medarbejderavisen Banebladet.

Over for Børsen afviser Banedanmarks kommunikationschef, Karina Nelsing, at der er en sammenhæng mellem de tre fratrædelser.