Travlhed i Polaris: Fire køb og et salg

Den danske kapitalfond Polaris, der netop har solgt Louis Poulsen til italienske Targetti, har i løbet af godt tre måneder købt fire virksomheder. Dermed har Polaris på to år investeret næsten halvdelen af sin anden pengetank på to milliarder kr.

Den danske kapitalfond Polaris har gang i virksomhedshandlerne for tiden.

Mens Polaris’ første fond fra 1999 i sidste uge solgte Louis Poulsen Lightning, har Polaris’ anden fond fra 2005 på kort tid købt fire virksomheder, så 35-38 pct. af fondens kapitaltilsagn på to milliarder kr. nu er brugt.

Polaris fik ellers oprindeligt en træg start. Kapitalfonden blev oprettet med blandt andre A. P. Møller, Danske Bank og ATP i ryggen for at skabe et alternativ til danske Axcel og de store svenske fonde EQT, Nordic Capital og Industri Kapital, der tjente store penge på at opkøbe virksomheder for at trimme dem og siden sælge eller børsnotere dem.

Polaris forsøgte sig først med et købstilbud på producenterne af arbejdsbeklædning, danske Kansas og norske Wenaas, i januar 1999. Men tilbuddet kom meget ubelejligt, eftersom de to virksomheder var i gang med at fusionere. Polaris måtte trække følehornene til sig, og det endte med, at Axcel senere overtog den fusionerede beklædningsproducent, som senere igen blev solgt videre til Industri Kapital.

Polaris fik dog gang i forretningen i 1999 med købene af lampekoncernen Louis Poulsen sammen med købmændene Droob og Hanssen og det daværende Løgstør Rør sammen med konkurrenten Axcel og FIH.

20 pct. i afkast
Axcel gik også sammen med Polaris om købet af dørproducenten Vestwood, mens Polaris selv stod for købene af Novadan, Novasol, Dansk Droge og Sonion.

Nu – otte år senere – har Polaris første fond på cirka 1,4 milliarder kr. solgt alt ud med undtagelse af Sonion, og regnskabet kan snart gøres op.

»Der er jo stadig en investering tilbage. Men afkastet har været i niveauet 20 pct. om året. Hvis man tager de fonde, der var virksomme tilbage i 90erne, så er det måske ikke noget særligt, for den gang var der mange, der havde et årligt afkast på 25 og 35 pct. Men sammenligner man med dem, der startede i 1999, så er det et rigtig godt afkast. Der er jo sket det i branchen, at konkurrencen er blevet større, så afkastene nok er blevet mindre over de sidste 15 år,« siger managing partner i Polaris, Viggo Nedergaard Jensen.

Forsigtig kapitalfond
Som kapitalfond hører Polaris til den mere forsigtige type. Udover investorernes indskud på 1,4 milliarder kr. har Polaris lånt cirka 2,5 milliarder kr. til sine første opkøb. Hos de mere aggressive kapitalfonde er lånefinansieringen ofte mange gange højere end egenfinansieringen.

Mens Polaris var godt i gang med at sælge ud af sine første investeringer, etablerede den for godt to år siden sin anden fond med tilsagn om to milliarder kr. fra de oprindelige investorer plus tre nye.

Mens den første fond har fokuseret på danske virksomheder med en omsætning på mindst 200-400 mio. kr., satser den nye fond på mindre virksomheder. Målet er at investere i otte til ti virksomheder med en omsætning på 150-200 mio. kr. og derover. Endvidere kan den nye fond også investere i sydsvenske virksomheder.

Indtil videre har Polaris investeret i de fire svenske virksomheder, Jetpak, AddPro, Fiskarhedenvillan og Emotron, mens fonden i Danmark har overtaget Color Print, Skamol og Hamlet Protein.

Tredje Polaris-fond
Om der kommer en tredje Polaris-fond, finder Viggo Nedergaard Jensen helt naturligt, selvom det næppe bliver ham, der kommer med til at tegne den. Til næste år træder han nemlig et skridt tilbage i Polaris-organisationen til fordel for managing partner Jan Johan Kühl.

»Når vi begynder at sælge fra den anden fond, går pengene også tilbage til investorerne. Så hvis der fortsat skal være noget, der hedder Polaris, så skal der sådan set oprettes en tredje fond, når den anden er færdiginvesteret,« siger Viggo Nedergaard Jensen.