Transportgigant rykker forbi Novo Nordisk efter gigantopkøb

DSVs historisk store opkøb i Tyskland gør koncernen til Danmarks næststørste virksomhed, når medicinalgiganten overhales indenom.

Det er her i Hedehusene, at Danmarks nye, næststørste virksomhed fremover er placeret. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag morgens bekræftelse af, at transportgiganten DSV bliver den nye ejer af den tyske logistikgigant DB Schenker, ændrer samtidig på hierarkiet i toppen af dansk erhvervsliv.

DSV med hovedsæde i Hedehusene mellem Roskilde og København fik efter langvarige forhandlinger endelig grønt lys for at kunne lægge de budte 14,3 milliarder euro (106,7 milliarder kroner) for at overtage DB Schenker fra Tysklands svar på DSB, Deutsche Bahn.