Trafikken over Øresundsbron er ved at gå i stå

Øresundsbro Konsortiet nedsætter sin langsigtede trafikprognose for år 2030 på grund af mindre tog- og biltrafik over broen

Testkørsel af Øresundsbroen. På Peberholm har man dels denne fine udsigt med den otte km lange bro, dels et vue inde over det flade Saltholm på venstre hånd. Man kommer tæt på en ellers ukendt natur. På hele den 16 km lange strækning er det trafiksignaler, som kan styre trafikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN STEFFEN

Der kører færre biler over Øresundsbron.

Det får nu Øresundsbro Konsortiet til at nedskrive sin langsigtede trafikprognose for år 2030 fra 35.000 køretøjer til 27.800 køretøjer hver dag. Ligeledes falder antallet af togpassagerer fra 49.000 til 46.000 frem mod 2030.

»I tidligere prognoser har vi regnet med, at den store udvikling skulle ske i pendlertrafikken, der var på sit højeste i årene 2005 til 2008. Men finanskrisen medførte, at pendlertrafikken gik ned. Det påvirkede trafikudviklingen helt frem til 2013,« siger Karsten Längerich, der er chef for privatmarkedet ved Øresundsbron og ansvarlig for prognosen.

Sidst Øresunds Konsortiet lavede en langsigtet trafikprognose var i 2011, men nu må konsortiet nedjustere.

På trods af udviklingen går det fremad med erhvervstrafikken, der i 2016 er stedet med 7,4 procent.

»Vi formoder, at det er en konsekvens af ID-kontrollen,« siger Marie Romare, chef for erhvervsmarkedet ved Øresundsbron.