Træt af Trump? Få en kattekilling

Alle billeder af den kommende, amerikanske præsident vil automatisk blive byttet ud med kattekillinger.

Her på forsiden af britiske BBC virker den automatiske udskiftning af billeder af Donald Trump med kattekillinger - selv om man lige studser over at se det. Fold sammen
Læs mere

Hvis man hører til dem, der nærmer sig Donald Trump-forstoppelse forud for indsættelsen af USAs 45. præsident senere i denne uge, er der hjælp på vej fra en uventet front.

Et lille tilføjelsesprogram til verdens mest udbredte internetbrowser, Google Chrome, vil nemlig sørge for, at alle billeder af Donald Trump - og dem vil der utvivlsomt være mange af i især de kommende dage - byttes ud med kattekillinger.

»Make America kitten again« (Gør USA til killing igen) hedder det gratis tilføjelsesprogram, og selv om det ikke virker perfekt og fanger den kommende præsident i samtlige tilfælde, vil der alligevel dukke ret mange flere kattekillinger op som illustration på avis- og nyhedsartikler fremover, hvis man installerer det.

Skulle man også få lyst til at udskifte den tidligere britiske UKIP-leder Nigel Farage, franske Front Nationals Marine Le Pen eller hollandske Geert Wilders med behårede kattekillinger, kan man i indstillingerne også slå dem til.