Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dermed ser det ud til, at den danske iværksætter og designer Henrik Fiskers store el-bil-satsning har fået sig en alvorlig konkurrent. Henrik Fisker har startet virksomheden Fisker Automotive i Californien med det mål at sende konkurrencedygtige el-biler på gaden inden for en kort årrække.
Projektet er godt undervejs og har blandt andet fået massiv dollarstøtte fra de amerikanske myndigheder. Men nu er han ikke alene på markedet.
En CO2-udledning på nul
Aftalen mellem Tesla og Toyota betyder, at japanerne nu sidder på en 50 millioner dollar stor del af det amerikanske firmas aktier. Samtidig har Tesla købt en Toyota-bilfabrik i Fremont, Californien, hvor Tesla kan producere sin familebil-satsning, Model S, som Tesla satser på kan komme på gaden i 2012. Model S bliver en sedan som skal sælges for rundtregnet 50.000 dollar (ca. 300.000 kroner).
Det er stadig dyrt efter amerikanske forhold, men Tesla satser på, at de miljørigtige californiske indbyggere er klar til at betale ekstra for at køre i en bil, der har en CO2-udledning på nul.
Tesla har over en årrække fået solgt 1.000 styk af sportsvognen Tesla Roadster. De er blevet solgt for 100.000 dollar stykket. Salget er på ingen måde imponerende i billandet USA, men det demonstrerer ikke desto mindre, at selskabet sidder på en teknologi, der kan tiltrække kunder.
I forbindelse med samarbejdsaftalen har Toyota forpligtet sig til at levere support på produktionsapparatet på fabrikken i Freemont.