Der bør ikke længere være frit valg af fagforening i Danmark. Det var i orden at fyre vvs’eren Peter Hjelmgaard, da han nægtede at melde sig ind i Blik- og Rørarbejderforbundet. Og fagbevægelsen skal gå langt hårdere til værks over for »fejlorganiserede«.
Sådan lød det torsdag fra Jan Hoby, næstformand i den pædagogiske fagforening LFS. Det får nu flere partier til at kritisere fagforeningslederen i hårde vendinger. Hobys udtalelser er udemokratiske og totalitære, lyder kritikken blandt andet.