Toshiba ramt af prisfald

Japansk elektronikgigant forventer tab på 2,47 milliarder kroner.

Toshiba har god succes med sine bærbare computere, DVD-maskiner m.m., men det kniber med indtjeningen på andre fronter. Her viser en model den japanske elektronikgigants nye DVD-optager, Vardia RD-X8. Den bruger XDE-teknologien til at forbedre videokvaliteten og kan omsætte en standard-DVD til noget nær højdefinitionskvalitet. Maskinen kommer på markedet til november. Foto: Yoshikazu Tsuno, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Også den japanske elektronikgigant Toshiba mærker skyerne true forude og forventer nu at tjene mindre end forventet.

Toshiba regner nu med et tab på 50 milliarder yen (2,47 milliarder kroner) i det halvår, som slutter 30. september. For et år siden stod der 2,26 milliarder kroner i overskud på regnemaskinens strimmel.

Det er især prisfaldet på de såkaldte halvledere, som Toshiba er storproducent af, som sammen med lavere efterspørgsel spiller ind. Halvlederne omfatter flash-hukommelse, en slags harddisk, som ikke er mekanisk som de traditionelle harddiske i computere, og som derfor er mere robust. Flashdiske anvendes bl.a. i mobiltelefoner, digitalkameraer og bærbare musikafspillere. Også giganten Samsung fra Sydkorea er hårdt ramt af de faldende priser. Toshiba er næststørste producent i verden efter Samsung.

Den faldende efterspørgsel skyldes den økonomiske krise på verdensplan.